Mere om skulpturen af KoelbjergManden

Skulpturen af KoelbjergManden

Skulpturen signalerer, at vi er beliggende i et lokalområde med historiske rødder – hvor der også levede mennesker for 10.000 år siden.

Skulpturen styrker forståelsen af Andebølle som en landsby med en kulturel profil – Vi har jo skulpturen af Ahorns frøet nede ved hjørnet af Andebøllevej/ Sprattenborgvej. Vi vil give det nye borgerhus -100 års Huset – vi arbejder på at få etableret, en kulturel profil. Og endelig kommer der flere skulpturer til byen, når lege- & Informationspladsen her bag skulpturen bliver færdig.

Skulpturen understøtter, fordi den er start – og afslutningssted – for en rundtur gennem noget af Andebølles flotte opland, også Andebølles ”brand” eller image, som ”en aktiv landsby i et smukt landskab”.

Skulpturen tiltrækker, fordi KoelbjergManden er landskendt, besøgende (turister) til vort lokalområde, og dermed bliver Andebølle et mere kendt og attraktivt område, hvilket kan få en positiv betydning for bosætningen og huspriserne her.

Skulpturen løfter KolbjergManden fra at være et skellet til at være et menneske med en krop og et ansigt – og er med til at sætte Andebølle stærkere på landkortet.

Læs kunstneren Allan Bo Jensens digt, han fremførte ved skulpturens afsløring. Klik her!