Her er historien om Dines Hansen og hvad der foregik på hans tid, som den blev fortalt af Marian fra lokalrådet i forbindelse med afsløringen af mindestenen
Teksten på mindestenen
Dines Hansen var bonde i Andebølle. Han boede på Drudgården, som ligger lige bag ved mindestenen på hjørnet af Bygaden og Andebøllevej.
Dines Hansen er en interessant mand af en helt særlig grund.
Han var en af hovedpersonerne i en retssag mod regeringen, som førte til sejr i 1768, så lad os tage et historisk tilbageblik.
Tilbage i 1628 i Vissenbjerg starter en gruppe bønder en retssag mod regeringen om deres rettigheder som selvejere. Den kommer til at vare i 140 år. Det vil sige næsten 5 generationer og under 7 konger. Den starter under Chr. d. 4. og slutter under Chr. d. 7.
Striden handlede om, hvorvidt de 36 bønder var selvejere eller ej. Regeringen afviste det, mens bønderne anså det som en selvfølge.
Vissenbjerg sogn regnedes på den tid som selvejersogn. Det betød, at sognet var forskånet for et høre under en bestemt herregård med alle de betingelser, som fulgte med det. Dog var det kongen, som havde herlighedsretten til selvejergårdene, og herlighedsretten var det samme som en overejendomsret til jorden, og det udløste en afgift til kongen.
Det var bøndernes ansvar at bevise deres rettigheder. Det kunne ikke alle. Nogen havde mistet deres papirer f.eks. ved brand. Men de holdt sammen og påberåbte, at alle 36 havde samme ret.
I modsætning til fæstebønderne havde selvejerne nogle rettigheder, som de holdt stejlt på. De skulle f.eks. kun udføre ¼ af det hoveri, som fæstebønderne skulle. De kunne også sælge deres gård eller lade deres gård gå i arv (Dines Hansen havde selv arvet Drudgården).
Igennem 140 år kæmpede de og holdt stædigt på deres rettigheder som selvejere. Bønderne var drevet af frihedstrang, udholdenhed og sammenhold.
Læs mere – klik her!